Et meristem er et vækstpunkt. I et vækstpunkt vokser planten ved at plantecellerne deler sig og derefter strækker sig. Fordi et meristem således er den allernyeste del af en plante, kan man være heldig, at selv om planten er syg, for eksempel af en virussygdom, er sygdommen endnu ikke nået ud i meristemet.

Derfor gør man det, at man afskærer de yderste 0,2 mm (ja, nul-komma-to millimeter!) af spirerne på de kartoffelknolde, man vil producere sunde kartofler ud fra. Så anbringer man dem i hvert sit reagensglas på en slags gelé, der indeholder næringsstoffer. I løbet af nogle uger vokser der så en meget lille kartoffelplante frem fra meristemet. Man holder selvfølgelig øje med, om den alligevel skulle vise tegn på sygdom.

Kartoffelmeristemplanter på forskellige stadier

Fra hver lille plante kan man tage flere stiklinger, som derefter sættes i reagensglas. Til sidst sætter man planterne i spagnum i insekttætte nethuse. Efterhånden sætter de små planter nogle få knolde, og disse høstes og fordeles til nogle særligt udvalgte landmænd, der er meget dygtige til at passe på, at kartoflerne ikke bliver syge. Herfra kommer de til andre dygtige landmænd, der så producerer alle de læggekartofler, der er brug for til avl af spisekartofler og kartofler til industrien.

Disse læggekartoffelmarker bliver kontrolleret i løbet af væksten af nogle folk, der er uddannet til at få øje på sygdomssymptomer, og der bliver taget stikprøver af de høstede knolde, der i løbet af vinteren bliver undersøgt for skjulte sygdomme. Og hvis de viser sig at være syge, bliver hele partiet kasseret. Så må landmanden prøve at sælge dem som spise- eller industrikartofler, men til en meget lavere pris.

På denne måde opformeres ca 60 forskellige sorter hvert år, og når du nu køber en pose læggekartofler til haven, ved du, hvor stort et arbejde der ligger bag, inden posen havner i butikken.

I Danmark kan en landmand ikke bare tage nogle af sine egne kartofler fra og gemme til læggekartofler til næste år. Han skal udskifte dem med godkendte læggekartofler mindst hvert andet år. Det er dyrt, men på den måde forsøger man at beskytte kartoflerne mod opformering af sygdomme, der i den sidste ende ville være endnu dyrere for landmanden.