FREMSTILLING AF KARTOFFELMEL

FRA KARTOFLER TIL REN, HVID STIVELSE

Faktisk er ordet kartoffelmel forkert, for "rigtigt" mel laves ved formaling, altså en knusning, af f.eks. hvedekerner. Som du vil se, udvindes kartoffelstivelse ved hjælp af udvaskning med vand.

Vi har en stor eksport af kartoffelmel fra Danmark; faktisk bliver kun 10% af det producerede kartoffelmel anvendt herhjemme, og kun 1% i almindelig husholdning.
Hvad stivelsen så kan bruges til? Det finder du også ud af!

Du kan zappe rundt via indholdsfortegnelsen, eller du kan rulle ned ad og læse hele siden her:

Klik på billederne og se dem tydeligere

UDGANGSPUNKTET: DEN RÅ KARTOFFEL

Det meste af en kartoffel består af vand. Tørstoffet består af stivelse, protein og andre næringsstoffer, cellerester og mineraler. En spisekartoffel vil indeholde ca 10% stivelse, men en mel-kartoffel (industrikartoffel) indeholder ca 17% stivelse.
En melkartoffel vil være god til kartoffelmos. Den bliver helt ulden i overfladen, når den bliver kogt. Jo længere tid, kartoflen får lov at blive i jorden, jo mere stivelse vil den indeholde. Så også en almindelig spisekartoffel kan gå hen og blive ulden i kanten. Så kan den suge en masse sovs… (og der findes faktisk en forening, der hedder "Sovsens venner"!)

PRØVETAGNING

Når kartoflerne ankommer til fabrikken, bliver de vejet, og der tages prøver af læsset. Prøven viser, hvor meget stivelse og smuds der er i kartoflerne. Stivelsesindholdet kan variere fra 13-21%, og jo mere stivelse, der er i kartoflerne, jo højere pris får landmanden. Hvis der er meget jord og mange sten i læsset, bliver afregningen mindre.

STØDPUDELAGER

Når kartoflerne er blevet tippet af på fabrikken, bliver de lagt ind på et stødpudelager med transportbånd. Fabrikken arbejder nemlig døgnet rundt, men der bliver kun kørt kartofler ind i dagtimerne. Derfor skal der være så stort et lager, at fabrikken kan arbejde videre hele natten, indtil der kommer kartofler igen om morgenen.

OMHYGGELIG VASK

Kartoflerne "svømmes" med en vandstrøm fra stødpudelageret og passerer hen over et stenfang. På den måde kommer stenene ikke med og skader maskinerne. Derefter passerer kartoflerne to vaskestationer, hvor de renses grundigt for jord.

KARTOFLERNE RIVES

Nu kan forvandlingen fra kartoffel til kartoffelmel begynde. Stivelseskornene ligger inde i kartoflens celler, og for at få dem ud, må cellevæggene først åbnes. Derfor bliver kartoflerne findelt på roterende river med savtakkede klinger. De revne kartofler bliver en slags tynd væske, som kaldes rivsel.

PROTEIN SKILLES FRA

Nu bliver rivslen sendt igennem en dekanter. Det er en roterende cylinder, der skiller rivslen i frugtsaft (eller frugtvand) og stivelse plus cellerester. Nu kan proteinet udvindes fra frugtsaften. Derefter blandes der mere vand i stivelsen og celleresterne, inden de går videre.

CELLERESTERNE FJERNES

Nu kommer væsken igennem en centrifugal-si, hvor stivelseskorn og væske spules igennem et finmasket net. Cellevæggene, som ikke kan komme igennem nettet, bliver slynget af den roterende si. Nu kaldes cellevæggene for kartoffelpulp, og det kan bruges til foder til køer.

UDSKILLELSE AF STIVELSEN


MED ROTERENDE TROMLE Efter at celleresterne er fjernet, skal stivelsen separeres fra væsken. Det kan gøres med en dyse-separator, som er udstyret med en tromle, der roterer hurtigt. Den slynger stivelseskornene ud langs separatorens sider, hvor de tages fra, mens væsken tages ud fra separatorens midte.	MED KEGLEFORMEDE RØR Man kan også skille stivelsen fra væsken med hydrocykloner, som består af kegleformede rør. Her er det væsken, der bevæger sig: Den pumpes ind i de kegleformede rør, hvor den på grund af trykket roterer hurtigt rundt. Det er igen centrifugalkraften, der anvendes til separationen.	HELT REN MED VAKUUM For at få de sidste rester af frugtsaft ud af stivelsen kan man bruge planfiltre. Stivelsen pumpes ud på en membran, som kun vandet kan trænge igennem. Et kraftigt undertryk under membranen sørger for, at frugtsaften bliver trukket ud.

ENDELIG RAFFINERING

Nu ligger stivelseskornene i en ca 50% opslemning i vand. Denne blanding kaldes stivelsesmælk. Der kan stadig være lidt rester af fibre og frugtsaft, og derfor vaskes stivelsen grundigt med vand, så alle urenhederne er væk. Den endelige raffinering kan foregå både i centrifugal-sier, dyse-centrifuger og hydrocykloner.

STIVELSEN TØRRES

Stivelsen er stadig opslemmet i 50% rent vand, og nu skal det meste af vandet fjernes. Første suges noget af vandet ud på roterende vacuum-filtre, hvilket får vandindholdet ned på 38%. Derefter sendes stivelsen igennem et tørreanlæg, hvor en varm luftstrøm bringer vandindholdet ned på 20% - nemlig det vandindhold, som det færdige produkt skal have.

STIVELSEN LAGRES

Da der kun produceres stivelse fra august til januar skal fabrikkerne kunne rumme en stor del af årsproduktionen på en gang. Det kan for eksempel være i runde betonsiloer der er 40 meter høje og har en diameter på 28 meter. Her kan der være op til 28.000 ton ren, hvid stivelse.

HVAD BRUGES STIVELSEN SÅ TIL

Alt fra bølgepap til lakridskonfekt!

Kartoffelmel indeholder et af naturens største molekyler, og det giver stivelsen nogle specielle egenskaber. For eksempel er det godt til at binde vand, og det kan man bruge, når man fremstiller papir, hvor stivelsen dels bruges som bindemiddel i papirmassen, og dels bruges til overfladebehandling af papiret.

I fødevare- og slik-industrien bruger man stivelsen til at ændre konsistens og klarhed eller påvirke sprødhed og vandindhold. Bare for at nævne nogle få eksempler bruges der kartoffelmel i

	kager
	leverpostej
	pølser
	chips
	fiskekonserves
	vingummi og lakridskonfekt

Medicinindustrien bruger stivelsen som bindemiddel i tabletter; vaskemiddelproducenter bruger den til fremstilling af enzymer i vaskepulver; det bliver brugt til fremstilling af lim og som filtermateriale ved fremstilling af gær.

Kartoffelmel optræder som regel som en usynlig ingrediens. Hvis man kigger på e-numre, gælder det, at alle numre, der hedder et eller andet med 1400, indeholder en eller anden form for stivelse.

Hjemme i køkkenet bruger man kartoffelmel til jævning af frugtgrød, til desserter og kager eller brød. F.eks. bruges der lidt kartoffelmel i de hveder, man bager til Store Bededag.

Man kan også bruge kartoffelmelet til pletfjerning på gulvtæpper!

Det spildte duppes op med køkkenrulle, kartoffelmel drysses på, og når melet er tørt, støvsuger man pletten.

Hvis man har fået en fedt- eller olieplet på ruskindstøj eller -sko, kan man prøve at drysse kartoffelmel på, lægge det i en lufttæt plastpose i 2 døgn og så ryste melet af. Måske hjælper det!