SÅDAN KAN MAN SELV FREMSTILLE KARTOFFELMEL: |
||
| Mindst 5 store, skrællede rå kartofler
rives fint og lægges på et tyndt stykke stof. Stoffet samles og lukkes
godt om de revne kartofler, og nu vrides de over en skål med vand. Når
man ikke kan vride mere saft ud, gøres lærreds "klumpen" helt
våd og vrides igen. Gentag det nogle gange. Stivelseskornene vil ligge
som hvidt slam på bunden. Vandet hældes forsigtigt fra. Slammet tørres
til mel.
HAN STOD OG FALDT I AMDAM.....I 70´erne (1870´erne, altså) var det ikke ualmindeligt, at folk på landet selv lavede kartoffelmel. I Østjylland blev det kaldt for "Amdam" - og at falde i amdam er det samme som at falde i staver, der er det samme som at falde i tanker. Her har du en smuk beskrivelse af, hvordan fremstillingen af amdam’en foregik: "Det var i Efteraarstiden, naar Kartoflerne var modne, at det lavedes. Kartoflerne maatte renvaskes. Alle Rivejern i Nabolaget laantes; vi blev alle anbragte omkring et stort Kar med vand i, og saa gik det løs. Naar Karret var fuldt, blev der rørt rundt i Massen for at vaske Melet ud. Kartoffelmassen siedes fra, og Vandet blev staaende, indtil Melet var sunket til Bunds. Saa hældtes Vandet fra, Melet rørtes op, og der hældtes atter Vand paa. Dette gentoges flere Gange, indtil Melet endelig var hvidt og rent. Og hvor skært og hvidt det kunde være! Melet blev da skrabet løs med en Ske; forsigtigt, naturligvis; thi det var uundgaaeligt, at det var mørkere ved Bunden. Saa skulde Melet tørres. Det blev lagt paa et Lagen, som anbragtes paa en Stige paa et Par Bukke. Og jeg husker, at medens denne Tørringsproces stod paa, blev det mit hverv at holde Høns og Fugle borte fra det. Og hvad brugtes saa Amdam til? Jo, til Rødgrød, Fløjlsgrød - en Ret, jeg aldrig kunde udstaa -, og saa til at stive fin Vask med." Østjysk Hjemstavn 1942.
|
||
|