Min knold |
|||||||||||||
Udvendig
Indvendig
Min knold skal være 1-3 måneder gammel, før den kan spire. Faktisk er min knold en underjordisk stængel. Det er også derfor, at den kan blive grøn. Det kan en rod ikke. Hvis der kommer tørke, mens jeg vokser, kan mine nye knolde komme til at se mærkelige ud. Det skyldes, at de så lægger sig til at hvile, mens de venter på regn. Når regnen så kommer, har de måske glemt, at de bare selv skal vokse videre. Så begynder de selv at lave små knolde, og det kan se helt tosset ud. Der kan også ske det, at de revner, fordi de vokser vildt hurtigt for at indhente den tid, hvor de har sovet.
|