VILD OG TAM

Når du kigger på en ganske almindelig kartoffel fra posen eller på en kartoffelplante i haven tænker du nok ikke på, at jeg ikke altid har set sådan ud.

Derfor skal du lige høre lidt om min vilde familie.

En vild kartoffel må selv sørge for at overleve. Der kommer ingen landmand med vand og gødning eller sprøjtemidler mod sygdomme og skadedyr, og der er ingen der sørger for at ukrudtet bliver bekæmpet, eller at der ikke kommer for mange kartofler på ét sted. Til gengæld er den også helt ligeglad med, hvad mennesket synes om den.

Gennem tiden har mennesket ubevidst eller bevidst lavet om på den vilde kartoffel, så den passer bedre til menneskets ønsker.

Den vilde kartoffel

Den tamme kartoffel

Lang og blød stængel

Kort og opret stængel

- så det er nemmere at køre i marken, og så der er mindre top at sortere fra, når den bliver taget op.

Lange udløbere

- for ellers vil alle knoldene næste år spire oven i hinanden, og de ny planter får alt for lidt plads.

Korte udløbere

- så man kun skal grave ét sted for at finde alle knoldene

Smalle blade

Brede blade

Små knolde

- mange små har bedre chance for at klare sig end nogle få store.

Store knolde

- for de små er bøvlede at tage op og at skrælle

Dybe øjne

- så spirerne sidder lidt beskyttet.

Overfladiske øjne

- ellers er kartoflen svær at skrælle.

Bitter smag

- fordi den indeholder giftstoffer som beskyttelse mod sygdomme og skadedyr.

Mild smag

- ellers vil folk ikke spise den!

Kortdagsplante

- fordi dagene er korte omkring ækvator, hvor kartoflens hjemland ligger.

Langdagsplante –

- fordi dagene er lange mange af de steder på jorden, hvor man gerne vil dyrke kartofler.